5 hoteller der er hotte i Dubai

Det kan godt virke som om, at der rent faktisk er flere hoteller i Dubai, end der er gæster.

I hvert fald er det ofte muligt at finde rigtig gode tilbud på overnatning i byen. Så med mindre, at du har et specifikt hotel, som du bare vil bo på, så kig dig godt for, inden du bestiller.

Når det er sagt, så er der også bare nogle hoteller, som skiller sig ud fra mængden. Har du derfor mulighed for at booke dem til en god pris, kan det klart anbefales.

Her er 5 hoteller i Dubai, der er hotte.

Burj Al Arab

Vi starter helt i toppen med verdens eneste (godt nok selverklærede) 7-stjernede hotel kaldet Burj Al Arab (eller ”Sejlet” på dansk).

Om det er rimeligt at kalde et hotel for 7-stjernet kan altid diskuteres. Men der er ingen tvivl om, at du får luksus i topklasse, hvis du vælger at overnatte på Burj Al Arab. For det er helt sikkert en oplevelse for livet.

Atlantis The Palm

Har du børn med på ferien til Dubai, så kommer du ikke uden om Atlantis. Her får du egen, kæmpe vandpark, hvor børnene kan forlyste sig i timevis.

Og ud over børnepool, børneklub, privat sandstrand og ikke mindre end 13 restauranter, så er der også et kæmpe akvarium på Atlantis.

Atlantis ligger for enden af den kunstige ø The Palm (deraf navnet). Og der ligger i øvrigt et søsterhotel på Bahamas.

Le Royal Meridien Beach Resort & Spa

Det er muligt, at Burj Al Arab er luksus i absolut verdensklasse. Men det er ikke det eneste hotel i Dubai, der kan byde på luksusoplevelser.

For i byen er der masser af andre hoteller, hvor standarden er i absolut top. Et af disse hoteller er Le Rooyal Meridien Beach Resort & Spa.

Hotellet har otte restauranter og egen strand. Og har du børn med, kan de forlyste sig i børnepools og børneklub.

Sheraton Dubai Creek Hotel & Towers

Vil du have en lidt anderledes hoteloplevelse, så søg væk fra glas og stål – og til den gamle bydel Deira i Dubai.

Her ligger bl.a. Sheraton Dubai Creek Hotel & Towers lige ud til floden Dubai Creek, der adskiller den nye og den gamle bydel fra hinanden.

I Deira-bydel finder du en masse spændende bygninger og farvestrålende markeder – kort sagt Dubai fra før byggeboomet.

Samtidig ligger hotellet også ret tæt på lufthavnen. Så det er et godt valg, hvis du ikke har så lang tid i Dubai.

The Address Downtown

Dubai består af en række forskellige bydele med forholdsvis stor afstand imellem. Derfor skal du også overveje, hvor det er mest praktisk at bo.

Hvis du er til shopping er der dog ingen tvivl om, at bydelen Downtown er det oplagte valg. For her ligger bl.a. Dubai Mall, der er verdens største shoppingcenter. Og som en ekstra bonus er det også her, at verdens højeste bygning Burj Khalifa er.

Et rigtig godt hotel i Downtown-bydelen er the Address Downtown – hvor du kan slappe af ved poolen, mens du nyder synet af Burj Khalifa og det imponerende springvandsshow ved Dubai Fountain.