I dagligdagen hører vi meget om de store virksomheder, som er ved at bukke under for de manglende indtægter under corona-krisen. De små, lokale historier er til gengæld ikke nær så dækket i de store medier.
Men det drejer sig også om liv eller død for virksomhederne i Udkantsdanmark. Uden tilskud så overlever de ikke.
Sådanne 39 virksomheder ligger der blandt andet på Langeland. Og ifølge Fyns Amts Avis har disse virksomheder fået knap 5 millioner kroner i tilskud.
Et tilskud der måske ikke dækker hele tabet – men i hvert fald er med til at holde virksomhederne i live, når indtægterne mangler.
En sådan virksomhed er Messetæpper A/S, der ifølge ejeren har ligget helt stille siden starten af marts.
Virksomheden tjener sine penge ved at sælge tæpper til messer. Og den slags bliver der jo ikke rigtig afholdt noget af lige i øjeblikket.
I øjeblikket koster det virksomheden godt en halv million om måneden at ligge stille – og her er lønomkostningerne ikke indregnet.
Men selv med tilskuddet koster det virksomheden over 200.000 kroner hver måned i øjeblikket, at hele landet er lukket ned.
Og forventningen er, at virksomheden først er oppe i fulde omdrejninger igen i løbet af 2021.
Tandlæger og hair extensions
Det er dog ikke kun tæpper, som der ikke bliver solgt mange af i øjeblikket.
Næststørste beløb får et firma, som sælger hair extensions. Og det tredje største beløb går til en tandlæge i Rudkøbing.
Så selvom virksomhederne ligger i Udkantsdanmark, hvor coronaen ikke har ramt så voldsomt som i de store byer, så gør landets corona-krise alligevel meget ondt.